Norges handelsflagg (Flaggkomité) /
“Den §111. i Rigets Grundlov bestemmer: ‘Norge har Ret til at have sit eget Coffardieflag. Det Orlogsflag bliver et Unionsflag.’ Det er klart af disse forskjellige Bestemmelser, at Orlogsflagget som viser den til fælleds Forsvar heldigen mellem Norge og Sverrig, som confoedererede Stater, bevirkede Forening, blot bliver fælleds for begge Rigers Krigskibe, og kan efter Grundloven ikke antages som Norges Coffardieflag.
Lovstedets Ord: ‘har Ret til’ godtjør, at Nationen derpaa kunne gjøre Fordring, ligesom Bestemmelsen ‘eget Coffardiflag’ fuldelig viser, at dette Flag i dets Sammensætning ikke nøvdvendig skal have Lighed, hverken med det svenske eller nogen anden Nations Flag. Bruget af Unionsflagget som Coffardieflag ev saaledes endog stridende mod Grundloven, og antyder ikke Norge som sælvstendigt Stat.
Ved flere Forestillinger til Storthinget, at erholde eget Coffardiflag, har Opfyldensen af dette Nationens vigtige Andragende, viist sig at være Nationens almindelige Ønske; og sandelig, Nationens Følelse maate være saare vanslægtet, naar den med Ligegyldighed kunne ansee,
at dette dens Selvstændigheds første Særkjende ikke hurtigen fik sin Tilværelse. (…)
Man indvende ikke: vi have Flag. De danske Flag med Løven – som desuden høist ussikkert Kjendetegn, kan man vel ikke antage for et passende National-Flag. (…)
Spørsmaalet bliver nu blot, hvorledes skal et sandant Flag, med Hensyn til Farven, være sammensat? Committeen formener at burde, i Følge det Anførte, forudskikke den Anmærkning: at Flagget hverken skal, for at vise Selvstændigheden, og tilfredstille National-Følelsen, have noget tilfælleds enten i Form med andre, eller i Farverne indskrænte sig til visse Nationers Flag.
Med Undtagelse af det fra Grimstad proponerede Flag, som kommer Committeens Idee om Flaggets Sammensætning nærmest, er det og en af Aarsagerne, hvorfor man ikke kan antage nogen af de øverige forskjellige,
tilsendte Flagtegninger, som og fordi mange af disse ere for sammensatte og kunstige, og dereved uden Nytte kostbare.
Nærmest trøer Committeen at de Farver bør componere Flagget, som fra de ældste Tider, saavide samme kan efterspores, have været brugte af Nationnen, som Særkjende til Søes eller Lands. Medens Norge var selvstændig Stat kan vel intet egentlig bestemt Flag skjønnes at være antaget; thi Kongerne, efter egen Phantasie, brugte forskjellige Bannere, Skjoldmarker og Flagge. Imidlertid formener Committeen at burde anføre følgende historiske Data, som kunne lede til Maalet. Committeens Formand anfører følgende historiske Facta:
I Alberti Crantzii historia norvegiæ Pag.122, findes anført: at Frue Elisabeth Nielsdatter
– Lensmand Olaf Nielsens Hustrue, seilede 1455 med det norske Riges Flag, som beskrives saaledes: velum purpureum,
cui inerant arma norvegiæ.— En purpurfarvet Dug eller Seil, hvori var Norges Vaaben.
Vel betyder egentlig velum et Seil. Imidlertid maa man antage, at da den norske Løve fandtes i dette, har efter de Tiders Brug, dette Seil været af de, som remplaserede Flagget. Oluf Tryggesens og Magnus Barføds Slagdragter vare røde, og den sidste saavel i Dragten, som paa sit Skold første den norske Løve.
Norges Riges Banner er for nærværende Tid rødt, og staaer end ikke Banneret i Forbindelse med Coffardieflagget, saa beviser dog dette, at Norges nationale Hovedfarve, til de fleste Tider Historien kan opvise, har været rød, og at Løven til alle Tider har været Norges Vaaben.Committeen troer saaledes, at en af Flaggets Hovedfarver bør være høirød – men ikke hele Flagget, da et saadant er antaget for Algier, Tunis og Tripolis.
Den anden Hovedfarve anseer Committeen børvære hviid, deels fordi denne Farve af flere norske Konger paa deres Skjolde og i deres Skjoldemarker har været brugt, og deels fordi denne Farve fordsætter Begrebet om Uskyld, som medfører Oprigtighed og ærlig Fremfærd, hvorpaa Nordmænds Bestræbelser bør være hendvendte. Løven Norges Vaaben bør formeentlig findes i Flagget.
Committeen, som tillige herved fremlægger de til den indkomne Forslag og Tegninger til Flagge, giver sig saaledes den Ære at foreslaae Compositionen af Norges Coffardieflag:
Dette deeles i 4 lige Qvadrater. Den øverste Qvadrat nærmest Flagstangen eller Gaffelen, naar Flaget heises fra Mesanen, skal være Hvid, og i samme findes Løven med Hellebarden, vendt ud mod Flagget, som den skal forsvare.Qvadraten under denne, og den modsatte øverste Qvadrat i øverste Spidses Afdeling skal begge være høirøde, og endelig den underste Qvadrat hvid, samt i samme indsættes 5 gule Stjerner, betydende Norges 5 geistlige Stifter. De fire Stjerner sættes saaledes, at de vise en regulair Qvadrat, og den
5te Stjerne sættes i lige Afstand
fra de fire i Midten. (…)”1
- Stortingsforhandlinger 1821, mai. s523-f.
