Adresse til Kongen /
Stortinget: “Naadigste Konge!
Norge har, overeensstemmende med Grundloven §111., sit eget Coffardieflag. For enhver selvstændig Stat, men for en handlende i Særdeleshed, maa det være af høieste Vigtighed, at see sit Flag, dette Nationalselvstændighedens udvortes Særkjende, anerkjendt og respecteret paa alle Have og i alle Havne. Det har derfor allerede tidlig været en Gjenstand for Storthingenes Opmærksombed, at de Fordringer, Grundloven hjemler Norge med Hensyn til ders Flag, ikke kunne ansees fyldestgjorte, saalænge det Norske Coffardieflag ikke respecteres af Barbareskerne. Flere Gange har dette Nationalanliggende ved foregaaende Storthing foranlediget Overveielser og Beslutninger, hvorom de i denne Anledning forhen indgivne underdanigste Addresser ogsaa vidne uden at dog hidindtil noget ønskeligt Resultat er opnaaet.
Nærvarende Storthing finder i de senere Dages politiske Begivenheder, hvilke for en stor Deel have forandret Barbareskernes Forhold til de europæiske Stater, en ny og vægtig Grund til underdanigst at henvende sig til Deres Kongelige Majestæt i dette vigtige Nationalanliggende.
Storthinget tillader sig altsaa, for det Tilfælde, at det norske Coffardieflag, ved ikke at respecteres i alle Farvande, fremdeles maatte være udelukket fra Middelhavet eller nogen anden Deel af Verdenshavet, underdanigst at ansøge Deres Kongelige Majestæt om, naadigst at lade meddele næste Storthing en saavidt muligt nøiagtig Forklaring angaaende de Hindringer, der endu maatte staae i Veien for Flaggets Frihed, ledsaget med motiveret Beregning over de Pengesummer, der maatte være fornødne, for at Grundlovens Bud og Nationens dermed overeensstemmende Ønske i denne Henseende kunne vorde opfyldte.”1
- Stortingsforhandlinger 1833, august.s635-ff.